Tanker er IKKE toldfri !
På en måde er det forår hver eneste dag. For overvej lige det her:
Hvis du vidste, at det, du plantede i dag, ville gro, hvad ville du så ønske at plante?
Den tanke kom til mig, da jeg gik tur langs havet forleden dag.
”Tanker er toldfri,” sagde min far ofte, når jeg som barn spurgte ham, hvad han tænkte på.
Livet har lært mig, at det slet ikke er sandt.
I dag ved jeg, at hver tanke jeg tænker, hvert ord jeg udtaler, og hver eneste handling, jeg udfører, har betydning ikke bare for mig, men for alt og alle omkring mig.
Intet er toldfrit. Alt har en konsekvens.
Hver tanke, hvert ord og enhver handling er som frø, vi lægger i jorden.
Noget vil HELT SIKKERT spire og gro ud af vores frø.
Det er loven om KARMA. Loven om årsag og virkning.
Du kan tro på det eller lade være. Loven virker stadigvæk.
Uanset hvor mange gange du siger, ”Jeg tror ikke på, at jeg har en næse, så er din næse stadig lige der mellem dine øjne.”
Øj, hvor ville vores kære jord, vores relationer og vores liv i det hele tage, se meget anderledes ud, hvis vi levede efter: ”Som du sår, skal du høste”.
Så ja, på en måde er det forår hver eneste dag, For vi sår og planter dagen lang
Hvis du vidste, at det du plantede i dag ville gro, hvad ville du så ønske at plante?
Tænk lige over det …
PS: Jeg ønsker at sprede GLÆDESFRØ, KÆRLIGHEDSFRØ, OG BEVIDSTHEDSFRØ. Jeg vil NYDE at se dem spire og gro, så vi kan skabe kærlige relationer til os selv og hinanden, og så vi kan efterlade Moder Jord endnu smukkere, end vi fandt den