Hvis du, få måneder efter at jeg var kommet hjem fra min første Camino til Santiago de Compostela, havde spurgt mig, om jeg ville med ud og gå turen én gang til, inden året var omme, havde jeg helt sikkert svaret: Nej tak.
Og havde du været klarsynet og sagt: ’Din næste jul kommer du til at fejre i Sydamerika’, ville jeg bestemt have undret mig og sikkert spurgt: ’Hvordan skulle det dog gå til?’ Og så havde du nok blinket og svaret: ’Bare vent og se.’
Jeg smiler nu, mens jeg skriver, for det var nøjagtig det, der skete. Jeg gik turen til Santiago to gange indenfor det samme år, først alene og siden med den mand, der inviterede mig til at rejse med sig jorden rundt, OG jeg fejrede min næste jul i Sydamerika 🙂
Livet er fyldt med overraskelser. Og selvom vi måske tror, at vi har styr på tingene, så lærer det levede liv os noget andet.
De sidste to år (snart), med al usikkerheden omkring Covid-19, har slået hul i illusionen om kontrol. Livet kalder os til at lære fleksibilitet og omstillingsparathed.
Går vi med det nye, eller hænger vi fast i gamle forestillinger og overbevisninger?
Det ene bringer smerte, i værste fald lidelse og død, det andet forløser, åbner for nye muligheder og en helt ny verdensorden.
Hvert eneste valg, vi træffer, gør en forskel. Må vi træffe opløftende, livgivende valg 🙂
Jeg har mødt en dejlig mand …
Jeg har netop redigeret endnu en scene i min kommende bog: Jordomrejse med engle og dæmoner. Her får du en lille snip fra scenens begyndelse:
”Pling!” Min telefon signalerer en ny SMS.
Min hjerteveninde, kollega og sparringspartner, Sophia, reagerer prompte, da hun har læst min besked med den opsigtsvækkende ordlyd: ”Jeg har mødt en dejlig mand, og du kender ham”.
”Hej min skat! Jeg er ved at flække af nysgerrighed. Skal vi Skype sammen i morgen?”
”Ja da, det skal vi. Jeg GLÆDER mig til at tale med dig.”
”Jeg har været i tænkeboks, lige siden jeg fik din besked i går,” siger Sophia, da vi mødes på Skype næste dag, ”og spørgsmålet: ’Hvem af de mænd, jeg kender, kan være den mand, Ilona har mødt?’ har svirret i mit hoved uafbrudt.”
”Er du kommet frem til, hvem det er?” spørger jeg, der selv er mega nysgerrig efter at høre resultatet af Sophias tankeeksperimenter.
”Jeg har tre bud.” Intensiteten i hendes stemme fortæller, at hun har taget sit opklaringsarbejde seriøst.
”Wow, spændende,” kvidrer jeg, der ikke er til sinds at afsløre noget som helst, før Sophia har delt sine forslag, heller ikke selvom hun gætter rigtigt i første forsøg. Det er alt for sjovt at høre, hvem hun har parret mig med, til at jeg vil lække den mindste oplysning.
Fortsættelsen må du læse, når bogen er udgivet 😉