Jeg lyste op i et stort smil, da jeg var i gang med at pakke til min seneste tur. Det var da jeg fik øje på bagageslippen på rejsetasken. Den afslørede nemlig, at tasken skulle fragtes fra København til San Francisco. Og lige der huskede jeg en vidunderlig oplevelse ved check-in skranken, da jeg skulle afsted på den tur. Mit humør steg adskillige grader.
Du får del i oplevelsen her:
”Værsgo,” jeg rækker mit pas og min udprintede billet til den smilende medarbejder ved check-in skranken.
”Tak, sæt bare kufferterne op med det samme,” siger han og er allerede i gang på tasterne.
Jeg sætter min kuffert på bagagebåndet.
”Hvad, har du kun én kuffert?” Hans øjne er spilet op, som om han har fået et chok, og han har dybe furer i panden.
”Ja.” Jeg ser uforstående på ham. Hvorfor ser han så bekymret ud? Er der noget galt?
”Du skal til San Francisco! En kvinde tager da ikke til San Francisco med én kuffert.” Han ser forarget på mig med himmelfaldne øjne og påtaget alvorligt mine. Men så lyser han op. ”Åh, du har selvfølgelig sendt en kuffert forud med dine sko.” Han laver en fejende bevægelse med hånden, der fortæller, at han har forstået, hvordan tingene hænger sammen.
”Selvfølgelig har jeg det.” er mit kække svar. Nu, da jeg endelig har fattet, at han inviterer til leg, er jeg helt med. ”Og som du kan se, har jeg allerede taget San-Francisco-sko på.” Jeg træder et skridt til siden og sætter min ene fod op på kanten af bagagebåndet, så han kan se, hvad jeg mener.
”Nu er jeg mere rolig,” siger han med et lille smil og et anerkendende nik, da han får øje på mine smukt designede sko, der udmærker sig ved en fin feminin hæl og en farve, der ikke er til at overse. De er lilla.
Han lægger bordingkortet ind i mit pas og rækker det ærbødigt til mig.
”Jeg var lige ved at blive helt nervøs.” Hans ansigtsudtryk er stadig alvorligt, men han har glimt i øjet og den tilbageholdte latter er ikke til at overhøre.
”God tur og hils i San Francisco.” Hans smil fylder hele ansigtet.
Jeg er klar over, at jeg er godkendt som legekammerat. Det er han i hvert fald.
”Tak skal du ha’. Jeg hilser,” siger jeg med et lille fnis og vinker, mens jeg indvendigt klukker af fryd. “Og du må ha’ en vidunderlig dag.”
Han ler.
”Det har jeg allerede.”
Selvom mødet med den herlige medarbejder ved checkin-skranken ligger flere år tilbage, bliver jeg lige oplivet, hver gang jeg tænker på oplevelsen. Kan du ikke lige forestille dig, hvor skønt det var at være i mine sko den dag?