Det gjorde jeg i går, hvor sommeren udfoldede sig for fuld kraft lige fra morgenstunden.
Både min morgenmad og min aftensmad indtog jeg ved stranden efter en forfriskende dukkert. Den glæde og livsfylde jeg føler, når jeg er i naturen og i særdeleshed ved havet, er der ikke meget, om noget, der kan hamle op med. Det er ren livseliksir.
Mens jeg med udsøgt panoramaudsigt spiser min lækre suppe (som jeg har haft med i en termoflaske), kommer en mand, som jeg hilser på og snakker lidt med. Senere, da han er på vej tilbage fra sin aftentur, kommer han hen til mig.
”Tak for det dejlige smil du mødte mig med, da jeg kom til stranden”, siger han og fortsætter:
”Jeg har lige været hos min psykolog i dag. Hun sagde:
Du skal øve dig på at se de små glæder i hverdagen. I stedet for at spekulere på, hvad der ikke er i orden, hvad du har gjort forkert, eller hvad du burde have gjort bedre. Se efter de positive ting. De er overalt omkring dig.
Det øver jeg mig på. Så tak igen for dit glade smil. Det betød rigtig meget for mig.”
Tænk at et smil kan gøre så stor en forskel! Men det kan det.
Det er godt at vide, at hvis vi deler et smil med en anden (eller os selv), så bliver noget lyser og lettere lige med det samme.
Hvilke små glæder får du øje på?