I min sidste Livsboost-hilsen skrev jeg om at bestige et bjerg, gå en Camino eller male et hus ét skridt ad gangen. Man kan også skrive en murstens-roman eller en murstens-true-life-story ét afsnit ad gangen. Det ved jeg, for det er jeg i fuld gang med.

Jeg tror, der findes en kærlig engel hvis opgave det er at opmuntre og minde os om, at store forandringer kan ske over tid blot ét lille skridt ad gangen.

Når vi bliver modløse eller når tvivlen er ved at overmande os, så er englen der straks. Vi skal bare åbne hjertet for den. Og lytte.

”Bare et lille skridt,” hvisker den i øret. ”Du kan godt.” ”Du gør det godt.” ”Bare et lille skridt til.”

Og så vender modet og inspirationen som regel tilbage.

Som du ved, hvis du læste min sidste opdatering, landede jeg pladask i klistret malingspøl, da jeg faldt ned af min malerstige i september. Det er næsten tre måneder siden nu. Men skønt mit højre knæ har været voldsomt udfordret, så har mit hjerte været fyldt af taknemmelighed.

Naturens orden er helhed og helse. Når noget er ude af balance, gør naturen sit for at bringe det ubalancerede tilbage i harmoni. Hvis vi skærer os i fingeren, begynder helbredelsen med det samme. Vi behøver ikke gøre andet en at holde stedet rent.

Vi kan dog, hvis vi vil, selv hjælpe med og fremskynde helingen på forskellig vis.

Her et lille udpluk af det, jeg selv bidrager med til naturens orden:

– Jeg aer og taler kærligt med mit knæ. Siger: “Det går så godt. Tak fordi du heler så fint. …”

– Jeg laver et lille stærkprogram hver morgen, inden jeg står ud af sengen.

– Jeg har givet ekstra omsorg til knæet undervejs med Arnika-omslag og Arnika-salve. Traumeel Salve kunne også have gjort det.

– Jeg har gået ture i begyndelsen med meget små skridt og stok (min gulvskrubbe indendøre 🙂

Og jeg har set og mærket, hvordan healende kræfter har arbejdet for at få mit knæ til at fungere optimalt igen. Nogle gange har det føltes som om et helt håndværker-team har været i gang med hammer og mejsel inde i mit knæ. Så har jeg ikke kunnet lade være med at le.

Opmuntrings-englen har været med hele vejen. Det har åbenlyst hjulpet. Knæet er næsten ok.

Min egen lille udfordring har givet mig endnu større medfølelse for mennesker, som i hverdagen må døje langt mere jeg. Må de få al den hjælp, støtte og opmuntring, de har brug for.

Hvis du har et ”bjerg”, du skal bestige eller en udfordring, der er ind imellem er ved at tage pusten fra dig, så ønsker jeg, at du tænder for din indre GPS og lytter ekstra godt, når englen hvisker til dig:

”Bare et lille skridt. Du kan godt. Du gør det godt. Bare et lille skridt til.”

OBS – Måske er dit næste skridt et hvil. Det er det næsten hver dag for mig. Et hvil er et fantastisk anti-stress-middel. Det er en forfriskende gåtur (uanset vejret) også. Og begge dele er befordrende for helbredelse, inspiration og livsmod.