Min far sov stille ind om morgenen den 31. december. Han har altid været en mand, som kunne lide at få det hele med, så det kan ikke undre, at han valgte at sige farvel på årets allersidste dag. Så var han da sikker på at få hele 2020 med 🙂

Og selvom der ikke var meget krudt tilbage i den gamle ellers så handlekraftige herre, da vi i oktober fejrede hans 95 års fødselsdag, så var der i hvert fald sørget for et farverigt festfyrværkeri den aften, han tog afsted. Et smukt billede på et fuldbragt liv. Et liv med mange glæder, dybe sorger, et væld af ideer, store armbevægelser og iværksætterånd.

Han var en ener, min far. Dynamisk, dominerende, charmerende, ind imellem uudholdeligt styrende og også meget kærlig. Han elskede at danse og spille kort. Og han var supergod til begge dele. 

Mine søstre og jeg fejrede julen hos ham. Juleaftensdag sov han det meste af tiden og havde ikke lyst til hverken at spise eller drikke. Ind imellem havde han et vågent øjeblik. Han fulgte med da det lille juletræ blev pyntet, og han fik også markeret, at han gerne ville have et par slurke portvin. Det fik han. Og vi fik en særlig gylden stund med ham, hvor vi uden ord bekræftede vores forbindelse og sagde farvel. En oplevelse som jeg vil gemme i mit hjerte for altid.

Julenat lagde han sig til at sove. Vi havde ingen kontakt med ham derefter. Og nytårsaftensdag var det så, at han mæt af dage sov fredeligt ind efter et langt og virksomt liv. Vi bisatte ham på helligtrekongersdag, hvor sneen blidt dalede ned og lagde sig som et glitrende stjernetæppe på jorden og henover alle blomsterne på gravstedet, hvor urnen senere skal sættes ned.

Når jeg tænker på hele forløbet i den sidste tid med min far, er der to ord, der ligger lige for: TAK og AMEN.

Det er en gave at få en så naturlig og fredelig udgang af livet, som tilfældet var med min far. En af grundene til at han lagde sig til at sove med stor sindsro, tror jeg bunder i, at han livet igennem gik efter sine drømme og realiserede mange af dem.   

Livet er altid i bevægelse, altid i forandring. Det er livets natur. Og uanset om vi synes om tanken eller ej, så kommer der en dag, hvor vi skal sige farvel til livet, i hvert fald i den form vi kender. Ikke en af os går fri. For vi bliver alle født med en returbillet.

Om vi har ro i sindet, når vores sidste time er nær kan hænge nøje sammen med, om vi har LEVET HELT, mens vi var her. Har vi lyttet til vores drømme og gjort en ihærdig indsats for at realisere dem? Har vi indrettet vores liv, så vi glæder os over at vågne til hver ny dag?

Livet er NU. De valg du og jeg træffer i dag, kan få kæmpe indflydelse på, hvordan vores liv former sig fremover. Så det handler om at træffe gode valg. Og gode valg træffer vi bedst, når vi tager hjertet med på råd.