Time Out med Nærvær og Nydelse
Drømmer du om tid og ro til at mærke dig selv og Livet?

Drømmer du om Time Out, wellness og masser af forkælelse, så …

Forestil dig … at du sidder med fødderne i varmt vand og blide hænder masserer din nakke og skuldre med velduftende olie, alt imens du lytter til afslappende musik og din vejrtrækning bliver dyb og rolig. Når du drejer hovedet, ser du andre dejlige kvinder, som også har givet sig hen til nydelse, selv-forkælelse og egenomsorg. Du smiler … og føler dig glad og lykkelig langt ind i hjertet.

Forestil dig også … at du deler en udfordring, som du tumler med lige nu eller noget, som længe har tynget dit hjerte… og mærk omsorgen og accepten fra kærlige kvinder omkring dig … Kvinder, som deler med dig, hvad de har på hjerte … Sammen har I skabt et pusterum i hverdagen med plads til fællesskab, ny inspiration og tid til blot at VÆRE uden mål …

Udtalelser fra kvinderne om glæden ved Time Out:

Så dejligt og tankevækkende at opleve og blive mindet om, hvor betydningsfuldt det er at tænke på sig selv og drage omsorg for sig selv!!!
Tak for vidunderlig varme og omsorg blandt skønne kvinder. Det varmer langt ind. Time Out rykker på det af finde hjem. Tak.”
Tak for en så helt igennem dejlig skøn TIME OUT med forkælelse for krop og sjæl. Du deler generøst ud af styrkende ord og hjertevarme. Jeg ville ønske enhver kvinde kunne unde sig selv sådan en dag og gå styrket videre. Gracias.
HVAD ER TIME-OUT?

En Time Out dag er et kærligt, forfriskende Livsboost til dig og dit liv. Nærvær, nydelse, afslapning og forkælelse i selskab med andre skønne kvinder er dagens kodeord.
Du kan se dagen både som en ’her-og-nu-gave’ til dig selv og som et resursested, hvor du samler inspiration og får konkrete ’redskaber’ til at skabe mere glæde, lethed og flow i din dagligdag.

Stands op og lyt til dit hjertes visdom… Det er dit første skridt hen imod at skabe og leve det liv, du ønsker. Næste skridt er at handle på det, du har hørt. Vælger du Time Out på en enkelt dag eller over flere dage er invitationen den samme:

Lev med lethed og glæde og STRÅL som den blomst, du inderst inde allerede ER.

Ramme for Time Out Dage:

  • Formiddag: Oplæg fra Ilona
  • Åbent forum – spørgsmål og dialog
  • Frokost
  • Eftermiddag: Wellness og forkælelse for alle sanser
  • Fælles afrunding.

Er du opmærksom på, at vi underviser andre i, hvordan vi vil behandles? Når du sørger for kærlig omsorg til dig selv, vil du helt automatisk tiltrække mere kærlig omsorg og respekt fra mennesker omkring dig. Det er en lovmæssighed.

Næste Time Out Dag: Ikke fastsat

Tilmelding: Send mail til ilona@ilonamargibell.dk med emnelinjen: TIME OUT LØRDAG

Breathe deeply & SMILE
Om Time Out Retreat

En hel weekend med forkælelse til dig

  • Trænger du til ferie fra dit liv?
  • Kæmper du for at få alle ender til at nå sammen?
  • Glider denene dag over i den anden, uden at du får mærket dig selv, dine behov og dine grænser?
  • Ønsker du mere nærvær og glæde

Kan du svare ’JA’ til bare ét af disse spørgsmål, er du landet det rette sted.
Her lidt af hvad du kan forvente at komme hjem med fra en Time Out Retreat.

  • Inspiration med nærvær og nydelse til dig og din hverdag
  • Klarhed omkring sunde grænser – dine og andres
  • Kontakt til din indre styrke, og hvordan du løfter din energi
  • Et indre opmærksomheds-barometer der holder dig på ret kurs
  • Mod til at leve i harmoni med dine inderste ønsker og værdier

Time Out er en sand fryd med masser af nærvær, nydelse, stilhed, hvile, afslapning, ny inspiration, guidede meditationer, frisk luft, lækker mad, latter og leg.

Næste Time Out Retreat er
endnu ikke fastsat.

Glæd dig til vidunderlige dage… En gave til dig og kvindeligheden.
~ Jeg GLÆDER mig til at forkæle dig! ~

Læs de begejstrede udtalelser fra retreat-deltagerne:

“En gave til mig selv, som jeg vil give mig selv igen og igen. Indsigt, udvikling, fred, ro og glæde til livet. En Time Out Retreat i særklasse!
Time Out i ordets bogstaveligste forstand – det er nydelse, forkælelse, ømhed og kærlighed, som strømmer ud i lokalet. Alle burde give sig selv den oplevelse at møde Ilona. Tak!
Din intuitive tilgang til processen virker fantastisk. Walk the talk :-)
Det er helt fantastisk, hvad jeg har fået ud af denne weekend. Og så har jeg i øvrigt tabt 6 kg siden retreaten, er det ikke bare helt vildt!
Tusind tak for en fantastisk weekend. Dejlige mennesker, dejlige omgivelser, dejlig mad og en skøn underviser, intet kan forlanges bedre.
Det har været så igangsættende til udvikling i kærlige, trygge rammer at deltage i Time Out retreat. Ilona er omsorgsfuld, professionel og en skøn kvinde. Tak for alt.